Skip Navigation Links

Min tid som spejder i Højbjerg-Skåde og 2. Højbjerg

Af Carsten Hviid
Spejder i perioden 1960 til 1973

Ulveunge

Jeg startede som ulveunge lige efter min 7 års fødselsdag i januar 1960. Jeg husker mit første møde, som ikke rigtigt blev til et møde fordi vi var taget op til Højbjerg-Skåde trops gamle hytte, der lå på forsiden af Katterhøj ned mod den daværende golfbane (hytten var stærkt forfalden og blev kort efter opgivet). Den næste uge var informationerne derimod på plads og mit første flokmøde var i kælderen på Kragelundskolen. Jeg husker at flokken var ret stor, jeg tror nok noget med 7-8 bander, og banderne havde navn efter en farve. Jeg startede i grøn bande, og så vidt jeg husker var jeg i grøn bande hele min ulvetid (dengang var tingene jo meget mere stabile end i vor tid!).

Ulveungerne fik navn efter de forskellige dyr fra junglebogen, som var et gennemgående tema i flokken arbejde. Mit eget navn blev pampas (bjerghjorten) Flokken var jo meget stor (ligesom troppen der vist var på 7-9 patruljer) hvorfor den kort tid efter blev delt i to. Den ene flok kom til at hedde prærieulve, og den anden hed polarulve. Jeg endte i polarulve.

Den første sommerlejr i 1960 gik til Samsø, hvor vi havde hytte i et æblelager. Jeg husker ikke hvor på Samsø. Jeg er ikke helt sikker på hvad min første flokleder hed, men ret kort tid efter blev Valborg Rønde-Andersen flokleder (ulvenavn Sona).

De næste sommerlejre gik til Themnæs nede ved Skanderborg, som jeg bedst erindrer for godt vejr og mange myg, især når man var på Trine. På sommerlejrene var der normalt et par tanter (forældre) der stod for maden.

Troppen

Januar 1964 skulle jeg rykke op fra flokken til troppen. På dette tidspunkt var Højbjerg-Skåde Trop og Flokke vokset så store, at det blev besluttet at gennemføre en fission, således at prærieulve, Glenter, Høge, ?, ?; patruljerne gik til 1. Højbjerg, der fik grønne tørklæder. 2. Højbjerg, der fik røde tørklæder kom til at bestå af ugler, pingviner, musvåger og sneugler. Jeg selv endte i musvåger, hvor jeg var hele min spejdertid og endte som PL.

Selve fissionen foregik ved oprykningshøjtideligheden. Den store trop mødtes med de to flokke nede i dyrehaven en mørk januar aften ved faklernes skær. Ved en ceremoni blev troppen delt og oprykningen skete ved, de oprykkende ulve skulle springe over "et flammehav" (grankvas vædet i petroleum) der var mellem flok og trop.

Jeg mener at det var sommeren 1963, at troppen var på sommerlejr i Skotland, hvilket var en stor Højbjerg begivenhed. Udlandsture i spejderregi dengang var meget usædvanlige. Tropslederen dengang var Ole Berg, der var skoletandlæge på Holme Skole, og senere kom til Åbenrå.

Tropslederen for 2. Højbjerg efter fissionen hedder Henrik Miller.

Dengang kørte spejderarbejdet mere stift, man var ulveunge til man blev 12 og spejder til man blev 16 år. Derefter blev man Rover-spejder. I bedes bemærke, at Katterhøj dengang blev brugt af 2 troppe og 2 flokke (og vi taler i dag om pladsproblemer!).

Katterhøj blev etableret ca. 61-62. Det gamle hus var oprindeligt en husvildebarak, der blev fraflyttet, hvorefter flokrummet og mellemgangen blev bygget. Man brugte frivillig arbejdskraft, og min fader fortæller at det var sjovt - og han hævder, at han var med til at sætte gavlbeklædning på flokhuset.

Som storspejder i 2. Højbjerg var jeg jo i musvåger. Min første patruljefører (det hed en sådan i hine dage) var Henrik Hingelberg, og Hingelberg familien leverede spejdere i en årrække. De boede oppe for enden af Harald Giersings Alle. Alle patruljer holdt dengang patruljemøder rundt i respektive privatkældre, hvor vi kunne låne et rum, som vi så udsmykkede. Jeg tror at møderne formede sig stort set som i dag. Jeg husker at vi brugte højen med den lille skov for enden af Giersings Alle til møderne, ligesom arealet ud mod Saralyst Alle (Siemens og Geoteknisk institut) endnu ikke var bebygget. Da Christian blev rover fik jeg Woys (Ole Enggaard-Rasmussen) som patruljefører og så vidt jeg husker overtog jeg musvåger efter Woys.

Patruljeture

Efterårsferien var den store begivenhed i patruljens liv. I musvåger havde vi tradition for at tage ned til OE hytten, der lå på en stor bakketop inde i en gammel bøgeskov med høje træer. Hytten var etableret af godsejeren, der var gammel DC for midtjyske division. Jeg husker ham som en fin ældre herre i tweed-jakke og med plusfor bukser. Vi cyklede derned og var sammen med pingviner (patruljefører Alfred, der stod for maden). Hytten var en ca. 10 x 5 meter stor bjælkehytte, og eneste faciliteter var nogle gamle madrasser, et stort ildsted i gavlen af hytten, og bedst af alt en lem i gulvet der førte ned til en løngang, der mundede ud midt nede på bakken. Nede ved søen lå der 3-4 robåde som vi også disponerede over. Når man ankom til hytten dukkede der normalt en traktor op med et læs brænde og nogle kasser æbler - så fast på menuen var æbleflæsk - en ret som jeg siden ikke kan få uden at tænke tilbage på Alfreds gode kogekunst samt glade efterårsture i OE hytten.

Sommerlejre

Jeg mener at have deltaget i 3 ud af 4 mulige. Den første gik til Rørbæk-sø (nabosøen til Kulsø) inde i midtjylland. På det tidspunkt var woys blevet patruljefører for musvåger. Der er nogle lys-billeder fra pågældende tur i gruppens arkiv og jeg husker at billederne blev vist til jubilæet for år tilbage) Det var en traditionel sommerlejr med hike, besøg på Kulsø, besøg på det nærliggende dambrug (den dag fik vi ørred til middag)

En enkelt sommerlejr mistede jeg pga. ferie med mine forældre.

Vor næste tropsleder husker jeg ikke navnet på, men Henrik Miller kan sikkert oplyse det.

En sommerlejr gik til Samsø. Vi cyklede til Hou, og havde lejrplads på øst-siden af øen - lige nord for Besser Rev - der er en stor græsklædt forstrand. Der var cykel hejk øen rundt og vi var ude at sejle med en fiskekutter. En anden sommerlejr gik til Læsø.

Gradvist i disse år sygnede 1. Højbjerg (med grønt tørklæde) hen og på et tidspunkt fusionerede de to grupper igen.

Omkring det tidspunkt, hvor jeg blev patruljeleder blev Woys (Ole Enggaard Rasmussen) tropsleder. (omkring det tidspunkt skiftede man ordet fører ud med ordet leder).

Sommeren 1967 (mener jeg) var Hedebylejren (ved Hostrup sø). På dette tidspunkt (vinteren 1966), endnu medens jeg var PL i musvåger fik jeg interesse for vikingeskibet Imme Aros. Nogle sjove, tossede og gale ledere i Risskov havde besluttet at de ville sejle i vikingeskib til landslejr - hvilket også lykkedes.

På dette tidspunkt opstod Ravnsø-Centret også. Jeg tror at det var efterårsferien 1967 man afholdt den første pionerlejr i Ravnsø. Dette var lidt af en katastrofe for ÅSD, idet mange gode ledere sivede ned til centret, og divisionen var da også i de følgende år ved at falde sammen indefra p.g.a. ledermangel. Ledersituationen i 2. Højbjerg var god, og 2. Højbjerg (som den stadig hed) afgav kun to ledere (Poul og mig selv) til vikingeskibet og Ravnsø. Det faktum, at vi kun var to ledere, der lagde en del af vor arbejdskraft udenfor gruppen, var i disse år afgørende for gruppens overlevelse.

Senior

I 1968 kom jeg op i klanen. Vi var 8-10 stykker. Den første sommer i klanen var troppen på sommerlejr i Sverige i området omkring Trolhættan. Det var en rigtig lækker sommerlejr. Woys var TL.

Min seniortid (medens jeg gik i gymnasiet) blev brugt mest i Ravnsø og på vikingeskibet, men jeg deltog også i det daglige klanarbejde. Et fast punkt her var den årlige juletur. Et år var i Toggerbo ved Mols Bjerge, og jeg husker at 3. juledag fik vi flæskesteg (Alfred igen) og dagen efter dækkede vi op til julefrokost, og denne blev først ryddet af 2 eller 3 dage senere.

De følgende år brugte jeg det meste af min tid på RavnsøCentert og vikingeskibet. Således var jeg sommeren 1969 på spejdertur i alt i 5 uger, dels i Ravnsø og dels ved Moesgård, hvor der var centerlejr omkring vikingeskibet.

Sommeren 1973 havde 2. Højbjerg trop besøg af 1. Linslade fra byen Leightom Buzzard. Lejren var på Sletten. Det var en kanonlejr, og troppen var på genvisit i England sommeren 1974, hvor de to grupper mødtes i Lake District ved byen Ambleside (lake Vindermere). Vi delte lejrplads med det lokale Mountain Rescue Team, der tog os ud på rapelling og hjalp med at arrangere hike m.v. og kørte os i deres fede landrover.

På dette tidspunkt læste jeg i England og gled derfor langsomt ud af spejderarbejdet, for først at få kontakt til Højbjerg Drenge ved gruppens 50 års jubilæum tilbage i 19??, hvorefter min søn siden selv blev ulveunge i gruppen.


Tilbage til spejderhistorier.