Skip Navigation Links

Spejder Leksikon


A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Ulvehat    Eller kasket. Den officielle hovedbeklædning for mikro, ulve og juniorer. Er grøn med gule striber og lille skygge. Er oprindelig en hat fra de engelske kostskoler.
Ulveunger    Er den gamle betegnelse for minier i Det Danske Spejderkorps. Den "blev væk" i 1973, da drenge- og pigespejderne fusionerede, men bevares stadig af de få drengegrupper der endnu ikke er blevet blandede.
Ulveører    Når lederen løfter to fingre og gør V-tegnet betyder det ikke "Victory", men derimod ulveører ... så skal ulvene gøre det samme. Nå de gør det, symboliserer det, at de skal være opmærksomme og lytte.

I praksis: Bob Bob Bob
Ulækker Dag    En temadag, som har optrådt i forskellige versioner på ulvenes sommerlejr. På denne dag får de bl.a. mad i kombinationer de garanteret aldrig har prøvet før. Fra tidligere menuer kan bl.a nævnes succesfulde retter som tykmælk med lakridssnører, vingummirand, grøn kartoffelmos ...
Umo    Polynesisk jordovn. Man graver et hul i jorden og forer det med sten. Herefter tændes bål. Når stenene er meget varme slukkes bålet og det emne man vil have stegt eller bagt, anbringes i ovnen (i sølvpapir) og der dækkes med jord. Man skal ofte eksperimentere med stegetiderne.

I disse bakteriefyldte tider kan det væer farligt at stege i jordovn, da det sker ved lav varme. Brug derfor altid stegetermometer som sikrer at kernetemperaturen kommer op på anbefalet niveau.


Kommentarer eller tilføjelser? - skriv til leksikon@thelastboyscouts.dk