Skip Navigation Links

Spejder Leksikon


A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

MA    Forkortelse for MiniAssistent.
Marchpil    March pilen er den pil forrest på kompasset, som angiver (march)retningen.
Materialerum    Kaldes det rum på Katterhøj, hvor gruppens materialer er opbevaret.
McCulloch    Tidligere klannavn. Eksisterede mellem 2001 og 2003. Havde bl.a. projekt "forny bålrammen". Til dette var motorsav af mærket McCulloch til stor hjælp - deraf navnet.
Merlespir    Er en slags tyk metalstrikkepind. Det anvendes især ved tovværksarbejder, hvor kordellerne skal vrides fra hinanden. Merlespir kan fås som vedhæng til knivskede, men kan også købes separat. Nogle Merlespir fungerer samtidigt som strygestål.
MFST    Er en forkortelse for MuseFodSvedsTur.
MIKA    Forkortelse for MikroAssistent.
MIKL    Forkortelse for MikroLeder.
Mikrotræf    Mikroer i område 7 mødes på en slags aktivitetsdag.
Minilommen    Kaldes det, der hører til i en spejderlomme. Minilommen indeholder: Blyant, papir, plaster, sikkerhedsnål, sejlgarn, fløjte, elastik, penge til at ringe for (eller telekort) og tændstikker (hvis man har båltænderbeviset).
Misvisning    Udtryk for den forskel der er på den magnetiske og den geografiske nordpol. Misvisningen er ubetydelig i Danmark.
Mitella    Armslynge, der læres i 1. hjælp. Bruges ved forstuvet håndled og lignende. Mitella kan laves af tørklædet.
ML    Forkortelse for MiniLeder.
Morgensamling    Når man ligger i lejr samles man hver morgen ved flagstangen, hejser flaget og beretter om dagens program. Der kan også uddeles særlige "udmærkelser" - f.eks. dosmerhatten, eller man fortæller en lille anekdote.
Morse    Samuel Morse opfandt morsealfabetet, der er et system bestående af prikker og streger. Systemet bruges til kommunikation og klan enten afsendes som lyd- eller lysglimt. Morsesystemet fik meget stor udbredelse indenfor telegrafien, men er nu trængt af satellitkommunikation. Ét af de sidste steder morse-alfabetet overlever er vist blandt spejderne.
Morseplade    Plade man tager i hænderne som en slags "Skjold" når man morser ved at give tegn med hævede arme. Èn arm oppe i vandret = prik, begge arme oppe i vandret = streg.
Motto    Spejdernes motto er "Vær beredt". Det kommer fra det engelske "Be prepared", som introduceredes af Baden-Powell.
Mug    Findes på gammelt mad, men er også navnet på et særlig udbredt spejderkrus. Der er tre forskellige udtaleformer og vi er stadig ikke blevet enige...
Muldvarpetøj    Er det tøj man tager på, når man bliver meget beskidt.
MUS-lejr    Kommer af de gamle betegnelser: Mejser, Ulve, Spirer. Fælles lejr for det der i dag er mini og junior. Juniorerne deltager dog ikke. Afvikles typisk en weekend i september.
Musefodsvedstur    Er oprindelig en tur for Mejser, Ulve og Spirer. Stavedes dengang MUSefodsvedstur. Det svarer til dagens mini og junior. Er i dag to forskellige arrangementer. Ét for minier (sidste søndag i oktober) og ét for mikroer (første søndag i november).

Det vil føre for vidt, at komme ind på hvorfor juniorerne blev byttet ud med mikroerne, men minierne er der da endnu.
Mydia    Dette er Højbjerg Drenges aktive klan. Klanen består af følgende medlemmer. KL: Anders "GNU" Møller Sørensen KA: Karsten Torp Medlemmer: Jens Grøngaard Rasmus Halbye Søren Hansen

Klanen er mest kendt for det vanvittig flotte og store raftestativ som blev bygget i sommer 2012.
Mærker    Mærker er til at sætte på uniformen. Duelighedstegn skal tages af, når man rykker op fra én afdeling til en anden. Herefter kan de sys på lejrbålskappen. Mærker fra ture og lejre samt Danmarksmærket, må kun sidde på uniformen i et år. Herefter kan de sys på lejrbålskappen. Mærker man bytter sig til (swop) må ikke sættes på uniformen, men skal sidde på lejrbålskappen.
Mørkekammeret    Bagkøkkenets oprindelige formål var at være mørkekammer. Gamle ledere kan finde på at bruge denne betegnelse.


Kommentarer eller tilføjelser? - skriv til leksikon@thelastboyscouts.dk